Hormonbehandling i overgangsalderen: fordele, risici og muligheder

Hvad er hormonbehandling?

Omkring overgangsalderen danner æggestokkene mindre østrogen, hvilket kan give hedeture, nattesved, søvnproblemer og tørhed i skeden. HRT supplerer østrogenet for at lindre disse symptomer.

Hvis du stadig har en livmoder, kombineres østrogen som regel med et gestagen, et hormon der ligner progesteron, fordi østrogen alene kan øge risikoen for kræft i livmoderslimhinden. Hvis du har fået fjernet livmoderen, bruges som regel østrogen alene.

Hvilke typer HRT findes der?

HRT findes i flere former. Din læge vil tale med dig om, hvilken der passer til dine symptomer og dit helbred:

• Systemisk østrogen, som når hele kroppen, som tabletter, plastre, gel eller spray.
• Gestagen, som tabletter, kombinerede plastre eller en hormonspiral.
• Lokalt østrogen i skeden, som creme, vagitorie, indlæg eller ring, mod tørhed og smerter under sex.
• Testosteron, som nogle speciallæger ordinerer mod lav sexlyst.

Hvad er fordelene ved HRT?

Den største fordel er lindring af symptomer i overgangsalderen. Mange mærker en forskel inden for nogle dage eller uger.

• Færre og mildere hedeture og mindre nattesved.
• Bedre søvn, når nattesved har vækket dig.
• Hjælp mod nedtrykthed og angst, der skyldes overgangsalderen.
• Lindring af tørhed i skeden og smerter under sex.
• Mindre knogletab, hvilket sænker risikoen for knogleskørhed og knoglebrud.
• Hjælp til at bevare muskelstyrken.

Hvad er risiciene ved HRT?

Risikoen for alvorlige bivirkninger er lav for de fleste, og den afhænger af typen af HRT, hvor længe du bruger den, og dit eget helbred.

Kombineret HRT øger risikoen for brystkræft en smule. NHS anslår cirka 5 ekstra tilfælde for hver 1.000 kvinder, der tager kombineret HRT i 5 år, og risikoen falder igen, når man stopper. HRT med østrogen alene giver ingen eller kun en lille stigning.

HRT-tabletter kan øge risikoen for blodpropper og slagtilfælde, selvom risikoen stadig er lav, især under 60 år. Plastre, gel og spray gennem huden ser ikke ud til at øge risikoen for blodpropper. Almindelige bivirkninger er ømme bryster, oppustethed og pletblødning, som ofte går over inden for nogle måneder.

Er HRT sikkert?

Frygten for HRT voksede efter et stort amerikansk studie i 2002. Senere forskning viste, at det meste af skaden var hos kvinder over 60, der startede HRT mange år efter overgangsalderen, og at yngre kvinder har lavere risici og flere fordele.

I dag vejer fordelene sandsynligvis tungere end risiciene for mange under 60, eller inden for 10 år efter deres sidste menstruation, som ikke har høj risiko for brystkræft eller blodpropper. Om det er det rigtige for dig, er en beslutning, du træffer sammen med din læge ud fra dine symptomer og din sygehistorie.

Hvem kan som regel ikke tage HRT?

Systemisk HRT anbefales som regel ikke, hvis du nogensinde har haft bryst- eller livmoderkræft, et slagtilfælde, et hjerteanfald, blodpropper eller leversygdom. Den er heller ikke til brug under graviditet.

Selv da kan andre behandlinger hjælpe, og østrogen i skeden kan nogle gange stadig være en mulighed. Spørg din læge, hvad der er muligt for dig.

Hvad er ikke-hormonelle behandlinger i overgangsalderen?

Hvis du ikke kan tage HRT eller ikke ønsker det, er der andre muligheder, du kan spørge din læge om:

• Nogle antidepressiva i lave doser, mod hedeture og humørsvingninger.
• Gabapentin eller clonidin, som kan mindske hedeture og hjælpe på søvnen.
• Fezolinetant, et nyere lægemiddel, der virker på hjernens temperaturstyring.
• Fugtighedscreme og glidecreme til skeden, købt i håndkøb, mod tørhed.
• Ændringer i livsstil, som at holde sig kølig, klæde sig i lag og begrænse alkohol og koffein.

Hvad skal jeg spørge min læge om HRT?

Tag en liste med over dine symptomer og hvor meget de påvirker dig, plus din egen og din families historik med kræft, blodpropper, slagtilfælde og hjertesygdom. Nyttige spørgsmål er:

• Hvilken type og form passer til mig, og hvorfor?
• Hvad er mine personlige fordele og risici?
• Hvordan ved vi, om det virker, og hvornår skal vi følge op på det?
• Hvilke ikke-hormonelle muligheder kunne jeg prøve i stedet?